Osprey Porter 65

Vejl. pris DKK 1.399,00
DKK 1.049,00
SparDKK 350,00
På lager
Varenummer:40305

En smart, funktionel og meget rummelig taske fra Osprey med komfort som en rygsæk og kapacitet som en duffelbag. En alletiders løsning på rejsen, hvor komfort, funktionalitet og holdbarhed er vigtige parametre. 

Osprey Porter 65 er en innovativ rygsæk, der løfter den klassiske duffelbag til et helt nyt niveau med et funktionelt design og et komfortabelt bæresystem. Tasken kan nemlig bæres på ryggen takket være de komfortable skulderremme, hoftebælte og brystspænde, som nemt kan lynes væk, når de ikke er nødvendige. Den rummelige taske på 65 liter er ideel at have med på længere rejser og eventyr, hvor der skal være plads til det hele. 

Tasken er udstyret med ekstra polstring i siderne for at beskytte indholdet mod slag og stød, når du smider tasken i bagagerummet, på hattehylden i toget eller når den kastes rundt på transportbåndet i lufthavnen. 

Den robuste taske har en lang række nyttige funktioner, der gør den praktisk og smart at have med på farten. Den er blandt andet udstyret med en beskyttende lomme til computer og tablet, en inderlomme, der holder styr på indholdet samt en yderlomme med lynlås. Indvendigt finder du også en meshlomme og en sikkerhedslomme, der holder styr på småting og værdier. 

En anden genial feature er det udvendige kompressionssystem, der gør, at tasken kan spændes ind, så den fylder mindre. Kompressionsstropperne kan også bruges til at påspænde en trøje eller andre ting, der er rare at have lige ved hånden. 

Denne rygsæk og duffelbag i én og samme taske bliver hurtigt din nye favorit på rejsen takket være de mange funktioner, der er tænkt ind i et minimalistisk design. 

Tasken passer sammen med Daylite-serien fra Osprey, så du nemt og hurtigt kan hægte en lille dagtursrygsæk udenpå din Porter.

Nyhedsbrev
Tag nyhedsmailen fra Fjeld & Fritid med på farten. Tilmeld dig i dag og få et forspring på vores nyheder og særtilbud.