Bikepacking – Torsdag d. 2. april – 18:30 - AFLYST

Ved Knut Korczak

Kom til gratis foredrag i Fjeld & Fritid og kom godt i gang med bikepacking.

Et foredrag til dig som gerne vil have mere eventyr i hverdagen. Bikepacking er en oplagt løsning på hverdagens microeventyr, hvor det ellers kan være svært at nå "langt nok væk" fra hverdagens trummerum. Bikepacking kan bedst beskrives som en blanding af cykling og letvægtsvandring. Med en let oppakning på cyklen kan du komme steder hen, som ellers er utilgængelige. Fordi rækkevidden på cyklen er større end til fods, kan du besøge flere steder og hurtigt overstå ellers kedelige stræk på turen. Vores medarbejder Knut Korczak har brugt de seneste sæsoner med bikepacking som supplement til sine vandre- og løbeture. Foredraget har fokus på de korte ture, som kan klemmes ind mellem to arbejdsdage, på en weekend eller på en uges ferie. Du får konkrete forslag til ruter, overnatningspladser, særligt udstyr til cyklen og pakkelister.

Foredraget bliver afholdt i vores butik på Frederiksborggade 28

Tilmeldning:

Arrangementet er gratis, og vi byder på en lille forfriskning undervejs. På selve aftenen giver vi 20 % rabat på udstyr til forhåndstilmeldte.

Du kan kun bestille plads ved at skrive til tilmelding@fjeldogfritid.dk.