Sådan plejer du: Dunjakker

Skal din dunjakke holde i mange år, er det nødvendigt, at den bliver vasket og vedligeholdt en gang imellem. Hvor ofte afhænger selvfølgelig af, hvor tit og hvordan du bruger den.

Lidt om dun og hvorfor det skal vaskes.

Dun er dejligt varmt, let og komprimerbart og bliver brugt som foring i mange af vores varmeste jakker. Jakkerne er selvfølgelig lavet til at blive brugt, men som alt andet tøj, bliver det beskidt af fedt og sved, og har man jakken med på tur, måske også bålrøg. Derfor er det nødvendigt at vaske sin dunjakke af og til, og det er heldigvis nemt. Udover at jakken bliver beskidt, har snavs også indflydelse for dunenes varmeevne; de kan nemlig klappe sammen og miste deres rummelige struktur, og altså deres evne til at holde på den varme luft.

Sådan vasker man en dunjakke

Først og fremmest er det vigtigt, at man har det rigtige vaskemiddel. Det skal være dunvaskemiddel fordi det meste almindelige vaskemiddel indeholder enzymer og andre tilsætningsstoffer, der potentielt kan ødelægge dunene. Vi anbefaler, at du bruger Grangers Down Wash; så kan du være sikker på, at du bruger det rigtige. Når du har fået fat i det rigtige vaskemiddel, har du flere valgmuligheder ift. til vask. Du kan enten gøre det i en vaskemaskine eller med håndkraft. Derudover er det rigtigt godt at have adgang til en tørretumbler, da det er den bedste måde at tørre dunjakken på igen.

Vaskemaskine

Det vigtigste er, at man følger vaskeanvisningen i jakken. Maskinvask er en nem og effektiv måde at rengøre sin dunjakke på. Generelt skal dunjakker vaskes ved 30 grader og gerne på skåneprogram. Brug en hel hætte, ca. 50 ml, hvis du vasker en stor dunjakke. Vaskemidlet skal bare i den almindelige sæbeskuffe. Det er vigtigt at al sæben kommer ud af jakken, så det kan være en god idé at køre et ekstra skylleprogram. Nogle dunjakker har mindre stærke syninger, der blot er lavet til at holde dunene på plads. Hvis jakken er gennemblødt, kan den holde mange liter vand i sig, og det er syningerne ikke lavet til at kunne holde. Vær derfor forsigtig, når du løfter den våde jakke ud af vaskemaskinen.

Vask i hånden

Hvis man skal vaske sin sovepose i hånden, skal man have et badekar eller en balje i en meget stor størrelse. Fyld karret eller baljen op med lunt vand, ca. 30 grader, og hæld en halv hætte, ca 25 ml, i vandet. Put jakken ned i vandet og klem vaskemidlet ind i jakken. Det er vigtigt at man gør dette forsigtig for at skåne dun og syninger. Man skal massere jakken, ikke vride den. Dette bliver man ved med, indtil jakken er ren, og der ikke er mere skidt og snavs tilbage. Når jakken er ren, skal vaskemidlet skylles grundigt ud med lunket vand.

Tørring

Når jakken er ren, skal den tørres. Hvis du mærker efter, vil du lægge mærke til at dunene er klumpet sammen; det gør de, når de er våde. Det kan man rette op på ved at tørre jakken ordentligt. Det gøres nemmest i en tørretumbler. Vær på opmærksom på, at det tager lang tid at tørre en dunjakke.

Sæt tørretumbleren på lav varme og put et par, gerne flere, tennisbolde ind sammen med jakken. Man kan sågar få bolde, der er lavet til duntørring. I løbet af tørringen kan man med fordel tage jakken ud og fordele dunene i kamrene. Husk at ydersiden er tør længe inden, at alle dunene er tørre, så inden du hænger jakken tilbage på bøjlen, skal du være helt sikker på, at den er tør hele vejen igennem, så dunene ikke ligger og rådner.

Imprægnering?

Da du fik jakken, var den, med alt sandsynlighed, imprægneret. Den imprægnering forsvinder over tid, men det er muligt selv at imprægnere jakken. Brug Grangers Clothing Repel Spray, og spray jakken på ydersiden mellem vask og tørring. Det kan hjælpe mod fugt og smådryp, men jakken bliver aldrig vandtæt.

Vandtætte dunjakker

Hos Fjeld & Fritid har vi flere dunjakker, der er helt vandtætte. De findes både med Gore-Tex- og Drilite-membraner. Hvordan skal disse så vaskes?

Her skal man følge dunvaskevejledningen for at få det bedste resultat.