Vinterfjeld kan noget helt særligt. Alt er hvidt og tyst, og man bevæger sig på ski om dagen. I en tid på året, hvor det kan være noget så gråt og vådt hjemme i Danmark, kan en tur op i den lyse sne være en tiltrængt forandring. Den rene, kolde luft river i næsen, og sneen lyser op på alle tider af døgnet. Det er også en god udfordring, hvis man allerede har erfaring med at vandre og har lyst til at prøve at færdes på fjeldet, når blåbærbuskene er dækkede, og man ikke bare kan gå ned og fylde vanddunken i nærmeste vandløb.
STÅ OP
Det kan godt tage lidt tid at få kæmpet sig ud af sin lagenpose og sovepose og få tøj på om morgenen. Det nemmeste er at skiftes til at stå op, hvis man ikke har så meget plads i teltet. Vi sov fire i et firepersonerstelt, så det tog lidt tid. Man kan med fordel medbringe et telt, der er beregnet til flere personer. end man er, f.eks. et firepersoners telt til tre personer.
Morgenpåklædningen var det tøj, vi skulle have på i løbet af dagen, med forede bukser og dunjakker ud over. Når vi opholder os lejren, bevæger vi os ikke så meget, så det er vigtigt, at vi ikke når at blive kolde, før vi kommer fra start. En typisk morgenpåklædning ser sådan ud: På kroppen har vi uldunderbukser og sportstop, eventuelt i uld, langt uldundertøj i woolnet og et ekstra lag uld eller fleece udover.
På benene har vi vandre- eller skibukser (ikke forede) i enten bomuldspolyesterblanding eller kunststof; det er vigtigt, at de er vindtætte, men åndbare. I lejren tager vi også et par forede bukser ud over. På overkroppen har vi en vindtæt bomuldsanorak eller -jakke eller en softshelljakke på. I lejren trækker vi også i vores varme dunjakker. På fødderne har vi et par varme skisokker og skistøvler. Hvis man har fodposer med, kan man også beholde dem på, når man er i lejren. Fodposerne er et supplement til skistøvlerne. De går enten op til skinnebenet eller helt op over knæet, hvor de lukker tæt, så man ikke får sne indenbords. Hvis man skal bevæge sig i ny, dyb sne er de helt fantastiske, og det er lettere at holde varmen i dem, fordi der er plads til ekstra sokker og eventuelle varmelegemer. På hænderne har vi typisk et par tynde inderhandsker og et par varme udover. Det er en god ide at have et par meget tykke luffer til lejren og et par lettere til skiløbet, hvor man bevæger sig mere. På halsen har vi enten rullekraver eller halsedisser og på hovedet en varm, og så vidt muligt, vindtæt hue. Inden fødderne kom i støvlerne, fik vi sat tape på udsatte steder. Ansigtet fik en solid smøring med solcreme for at beskytte mod den skrappe fjeldsol og fedtcreme som beskyttelse mod frosten. Læs Fjeld & Fritids guide om lag på lag princippet her. NEDPAKNING AF LEJREN Imens en eller to laver morgenmad og smelter sne til vand til i løbet af dagen, pakker de andre sovegrej ned og begynder at pakke tasker og eventuelle pulke. Efter morgenmaden pakker vi lejren ned. Husk at lade brænderen køle af, inden den bliver pakket sammen. Pak teltet så lidt sammen som muligt - alt efter om I har pulk eller rygsæk - så det er så let som muligt at pakke ud, når I når frem om eftermiddagen. Husk at pakke snacks og vand, så du kan komme til det uden at skulle have din oppakning af. Når det er let tilgængeligt, er det nemmere at få drukket og spist nok undervejs. Vi sørger for at pakke fælles og personligt gear, så det vigtigste er til at komme til. Det er en fordel at have mange lommer i sin yderbeklædning, så der er faste rum til f.eks. solstift, snacks, kompas, alutæppe og pandelampe. Læg dagens frokostration, så den er nem at komme til. Det samme gælder brænderen, hvis man gerne vil varme vand i frokostpausen. Den varme dunjakke skal også ligge yderst, så den kan hives frem som det første i pauserne, og når man kommer frem og skal i gang med at slå lejr. Skovle, sonde og alutæpper skal desuden også altid være indenfor rækkevidde.
UNDERVEJS
Sørg for, at alle er med på, hvor dagens rute går hen, og hvad målsætningen er i forhold til pauser, og hvor langt I skal nå.
Pak dunjakker og de varme bukser ned som det sidste, inden I tager afsted, så de er nemme at få fat på igen, når I skal holde pause eller skal slå lejr op. Tjek altid, at I har fået det hele med, og at alle huller er fyldt ud, så andre, der færdes på fjeldet, ikke risikerer at dratte ned I jeres latrin.
På farten er det vigtigt, at man hele tiden har det varmt nok uden at svede for meget. Hvis man sveder for meget, bliver man fugtig og kold, når man står stille, så sørg løbende for at op- og nedgradere påklædningen alt efter vejr og aktivitetsniveau. Det er især en god ide at have tøj på, som er nemt at regulere, uden at man skal have alt for meget af og på. Det kan f.eks. være med udluftningsmulighed i jakke og bukser og forskellige tykkelser huer og handsker, som let kan skiftes.
Husk at drikke vand i løbet af dagen. Selvom det er koldt, og det ikke føles som om, du sveder meget, skal du bruge meget væske. Hav så vidt muligt vand i termoflasker, eller kom et isolerende overtræk på vandflasken. Vand fryser overraskende hurtigt i minus 20 grader. Har du ikke noget cover til din vandflaske, bør du vende flasken på hovedet. Vand fryser først på overfladen, når flasken vender på hovedet, dannes isen først på bunden af flasken, og du kan stadig drikke vandet fra åbningen.
LEJRSLAGNING
Det kan godt tage tid at finde et godt sted at slå lejr, så start med at se jer om efter et godt sted i god tid, så I ikke risikerer at skulle finde en lejrplads i mørket, når I er trætte og sikkert også sultne.
En god lejrplads kræver dyb sne, så brug sonden til at stikke i sneen for at finde et sted, hvor sneen (optimalt set) er mindst en meter dyb. Den dybe sne er både god, så man kan grave ud i forteltet til køkken, lave et toilet-hul, men er også bedre at sove på end klippe, der bliver koldere. Undgå at slå lejr for tæt på skrænter, hvor der kan opstå sneskred.
Hvis I befinder jer under trægrænsen, kan skoven give rigtig fint læ, men sneen mellem træerne er også lumsk, og alt efter forholdene kan man godt synke ret dybt i (det kan løses ved at beholde skiene på, men det gør også al bevægelse en lille smule mere indviklet).
Find et fladt sted at slå teltet op (udlign eventuelt med sneskovlene). Behold skiene på og tramp hele området så fladt som muligt, så I slipper for alt for mange huller i ‘gulvet’ i teltet. Brug ski og eventuelt stave som ekstra pløkker. Husk også snepløkke til teltet. De kan eventuelt laves af små trælister eller store malerpinde. (Det vigtige er, at de er lange med en ru overflade)
Det er en god ide at have et telt med, der har ekstra plads i apsis. Så kan I grave en del af sneen ud fra forteltet og skabe en slags køkkenrum, så I kan stå op og kokkerere inde i forteltet. Det gør en stor forskel at kunne komme ind i læ i teltet og stadig kunne bevæge sig oprejst. Desuden varmer gravearbejdet også godt.
Imens der bliver bygget lejr og gravet ud til køkken, går en person ind for at klargøre teltet indefra, så liggeunderlag og soveposer bliver pakket ud i god tid. Udenfor begynder én at smelte sne og koge vandet til aftensmad. Sørg for at have en sjat vand at hælde i gryden til start. Det er langt hurtigere at smelte sne med vand i gryden. Hæld efterhånden det kogende vand på termoflasker, så der sidst er nok vand til at man kan tilberede maden samtidigt og spise sammen. Derefter koges vand til noget varmt at drikke; det er vigtigt med en gang aftenhygge og lidt lækkert til ganen, mens man evaluerer dagen og drøfter ambitionerne for morgendagen. Kog også vand til Nalgene-flaskerne; de skal fungere som varmedunke i soveposerne om natten.
Alt efter temperament, temperatur og generelle vejrforhold, kan det også være en god ide at grave ud til et toilet, så man kan sidde i fred og læ og forrette sin nødtørft. Grav toilettet tæt på teltet, så I ikke behøver gå alt for langt i kulden. Det er smart med et lille ‘shit-kit’ i en lettilgængelig drybag, hvor man har de nødvendige toiletting (toiletpapir, tændstikker og alcogel) samlet et sted. Det gode ved sneen er, at man roligt kan brænde sit toiletpapir, da brandfaren i halvanden meter dyb sne er ret så overkommelig. Selvom toiletpapir bliver dækket af sneen, er det god stil ikke at efterlade papirrester, der ligger til foråret.
Alt efter vejr og beliggenhed er det også en god ide at grave en læmur rundt om teltet og latrinet. Graveriet er dobbelt godt, fordi det gør lejren hyggeligere og lunere, og man får varmen af arbejdet.
OM NATTEN
Det handler selvfølgelig hele tiden om at holde varmen på vinterfjeldet. Derfor er det også meget vigtigt at komme godt fra start, når man går til køjs.
Det kan ikke understreges nok; kog vand, så hver sovepose kan få en Nalgene-flaske med en liter varmt vand i fodenden eller mellem lårene. Næste morgen kan vandet anvendes til morgenmad. Pak dine ting sammen enten i din sovepose eller i din personlige pakpose, inden du går i seng, så du kan finde dit gear næste morgen.
Hvis du har plads til det, så læg dit tøj til morgendagen ned i din sovepose, så du kan holde det lunt. Er der plads, så tag skistøvlerne med ind i teltet. Sørg for, at tøj og støvler er børstet helt fri for sne, så der ikke kommer sne og siden vand med ind i soveposerne. Hvis der er rigtig koldt, og du har plads til det, kan det være en god idé at have skistøvlerne i en støvlepose i fodenden af soveposen natten over, da de ellers kan risikere at være helt stivfrosne, når du tager dem på næste morgen. Husk, at ligesom med dit tøj, vil der samle sig en del fugt i støvlerne i løbet af dagen, selvom de umiddelbart føles tørre.
Tis af, så du ikke skal bruge energi på at holde ekstra væske varmt om natten, og sørg for at varme din krop godt op, så du ikke er kold, når du kravler ned i soveposen. Det er dig, der skal varme soveposen op, for at den kan holde dig varm. Hvis du er helt kold, når du kryber ned i posen bliver det en unødigt svær og langsommelig omgang at varme den op, og du vil gerne have mest mulig god og varm nattesøvn.
Læs Fjeld & Fritids guide til en varm nat i soveposen her.
Til at varme sin krop op anbefaler vi englehop, snegravning og løb på stedet - alt efter temperament og omgivelser. Hvis man er gode venner med sine turfæller, kan man også lave synkron fod- og underbensnulring. Det er en ret effektiv metode til at få sat gang i blodomløbet i kolde tæer. Det får samtidig også sat skub i armene, og så er det ret hyggeligt.
Skift tøj inden du går i seng. Der sidder meget fugt i det tøj, du har bevæget dig i hele dagen, og det er en god ide at komme i et tørt (om ikke rent) sæt tøj til natten. Alt efter temperatur, temperament og sovepose anbefaler vi så lidt tøj som muligt i soveposen. Et enkelt lag uld på kroppen kan være en god idé og evt. et par varme uldsokker til fødderne, en halsedisse om halsen og en hue. Hvis det bliver for varmt, kan man altid kravle ud af noget af tøjet.
Brug altid en lagenpose. Den hjælper på varmen og beskytter soveposen; silke er både let, behageligt og varmer godt. Hvis det for alvor kniber med at få varmen, kan et par håndvarmere i soveposen gøre underværker. Placer dem f.eks. nær de store blodårer på inderlårene, og læg hænderne i armhulerne. Så kan man hurtigt kickstarte sin kropstemperatur.
Tag mobilen med i soveposen, så den ikke fryser i løbet af natten. På mange soveposer er der en lille lomme til småting, hvor telefonen kan ligge. Den øvrige elektronik kan få en uldhue eller trøje at gemme sig i. Vores erfaring var, at både powerbank og kamera klarede det fint udenfor soveposen.
Hvis dit liggeunderlag ikke er af top-kvalitet, og der trænger meget kulde op fra jorden, kan du lægge din ekstra beklædning ned under liggeunderlaget og på den måde skabe mere isolering.
Læs Fjeld & Fritids guide til at vælge det rigtige liggeunderlag
Denne artikel er anden del i en serie på fire. Den foregående artikel handler om turplanlægning, den kan du læse her. Den næste artikel handler om mad og drikke på vinterfjeldet, den kan du læse her.
