Der er ikke noget bedre end vandringer, når det er koldt. Skovene er gået i hi, og det samme er langt de fleste danskere. Det er en oplagt mulighed for at opleve den danske natur fra en ny side, og så får man næsten det hele for sig selv. Mange af de populære shelterpladser står tomme, og du behøver ikke bevæge dig særligt langt væk fra byen for at få en god dosis vildnis. En god vintertur stiller selvfølgelig også krav både til planlægning, påklædning og til grejbanken, for der er intet værre end at rende rundt og fryse i tøsneen med våde tæer.
Derfor har vi samlet nogle af vores gode råd og ideer til en form for inspiration til en pakkeliste. Vi har fokuseret på de ting, som du skal være særligt opmærksom på, når du tager ud om vinteren. Listen er hverken komplet eller den eneste rigtige måde at gøre tingene på, men den er resultatet af nogle af de erfaringer, vores egne medarbejdere har gjort sig i felten.
Fodtøj
Vandrestøvler
Vælg et par solide støvler enten i læder eller med Gore-Tex. Støvlerne bliver sandsynligvis udsat for både sne og vand, så det er vigtigt, de har lidt at stå imod med. Husk at pleje dine støvler, inden du tager af sted, så de er i bedst mulig form. Som udgangspunkt er det en fordel med vandtætte membranstøvler på en vintervandretur. Hvis der er udsigter til vådt føre og støvler, der ofte bliver våde og tørrer igen, er det en særligt god idé at medbringe en tube støvlesværte, dels for at pleje læderet og holde det smidigt, dels for at opretholde læderets vandafvisende egenskaber.
På en vintertur, skal du bruge en tykkere sovepose samt mere og tykkere tøj, og din oppakning bliver derfor selvsagt noget tungere, end du er vant til fra sommerture, og det er svært at få oppakningen ned under 10 kilo, også selvom du kun skal på en lille weekendtur. Derfor er det også vigtigt med en støvle, hvor stødabsorptionen i sålen matcher den ekstra vægtbelastning, og vigtigst; en støvle, der føles godt på foden og støtter dine ankler, især hvis du skal vandre i ujævnt terræn. Vi anbefaler støvler, der svarer til Meindls kategori B eller stivere. Det er støvler med en god ankelstøtte og en mellemstiv sål. Det kunne f.eks. være Meindl Kansas eller Meindl Island.
Sokker
Vælg et par varme vandresokker (f.eks. Bridgedale Trekker), og smid et par indersokker i, hvis du er til den slags. Indersokkerne er svedtransporterende, så de transporterer sveden ud i vandresokken og hjælper således med at holde huden tør og beskyttet mod vabler fra friktion. Derudover giver de en smule varme, især hvis du vælger en uldindersok såsom Bridgedale Merino Sock Liners eller en termoindersok som Bridgedale Thermal Liners. Til om aftenen i shelteren eller teltet anbefaler vi et par godt varme sokker, som ikke sidder alt for stramt om fødderne. Det kan f.eks være farmors hjemmestrikkede, et par Ragsokker eller et par tekniske, varme sokker, som du også kan bruge til at vandre i f.eks. Bridgedale MerinoFusion Summit.
Beklædning
Inderlag
Uld, uld og mere uld. Et lag tætsiddende (selvfølgelig kløfri) uld inderst hjælper dig både til at holde varmen og til at komme af med fugten, når du sveder efter en hård vandring. Ulden arbejder konstant på at regulere din kropstemperatur, så du så vidt muligt aldrig har det for koldt eller for varmt. Alt efter, hvad dit næste lag bliver, kan du vælge et tykt eller tyndt lag uld. Husk altid på, at du har brug for at kunne regulere din påklædning; hellere flere lag end ét meget tykt et. Aclima Warmwool kan f.eks. være en god løsning. Det giver en god varme, og fylder ikke så meget på kroppen, så du kan nemt have flere lag udenpå.
Til letvægtsentusiasten eller til dig, der har et meget skiftende aktivitetsniveau, kan vi klart anbefale en løsning med Aclima Woolnet inderst og Warmwool udover (eller kun Woolnet, når pulsen kommer op i gear). Netundertøjet har en helt formidabel åndbarhed, så selv når din krop arbejder på højtryk, kommer du uden problemer af med overskudsvarmen.
De små luftlommer, der dannes mellem maskerne, holder på din overskudsvarme, så du får et meget isolerende lag, der mestendels består af luft. De to store fordele er, at løsningen med net og almindelig uld er meget let, hvor meget det varmer taget i betragtning, og så sikrer den store overflade dig også, at sved hurtigt fordamper, og du ikke kommer til at fryse, når du står stille.
Boxershorts og sportstop i uld føles som en luksus, men det er også noget, du hurtigt kommer til at sætte stor pris på, fordi det ikke kommer til at føles koldt og klamt, selv når det bliver fugtigt.
Mellemlag
Det er mellemlagene, du primært bruger til at justere din temperatur i løbet af dagen. Her er der frit slag i forhold til valg af materialer alt efter, hvad du har til rådighed, hvad du orker bære på, hvor tit du vasker tøj, og hvad du har råd til. Her kan du satse på alt fra uld eller bomuld, til kunststof (f.eks. fleece) eller dun- og fiberforede løsninger. En lækker og let fiberjakke er f.eks. Fjällräven Padded Hoodie.
Dun er meget let og giver dig hurtigt varmen, men hvis du er afsted i meget fugtigt vejr, kan det være en bedre ide at satse på en fleece, der er mindre sart, og som også tørrer hurtigere. Uld derimod, vejer mere men kan holde længere uden at blive vasket.
Hav altid for øje, at det er den stillestående luft omkring din krop, som er med til at holde dig varm. Dit tøj skal derfor ikke sidde hverken for stramt eller for løst, og du skal løbende justere din påklædning, så den passer til dit aktivitetsniveau. Hold hellere en ekstra pause for at få et mellemlag af, frem for at trampe igennem og blive gennemsvedt, så du kommer til at fryse i næste pause, og husk altid at tage et ekstra lag på, når du står stille, så du ikke når at blive kold. Det kræver mindre energi at holde din krop varm end at genopvarme den.
Yderlag
Vælg noget vindtæt; f.eks. i G-1000 eller en softshell. Hvis vejret tillader det, anbefaler vi at undgå vandtæt tøj som dit primære yderlag, men det skal selvfølgelig med i tasken. Din komfort er til enhver tid afhængig af, at du ikke mister den varme, som du genererer, samtidig med at du har brug for at komme af med den overskydende fugt.
Jakke
Vælg gerne en model med udluftningsmuligheder under armene, eventuelt en anorak, og vær sikker på, at den ikke har lynlåse eller lommer, der kommer til at genere, hvor din rygsæk sidder.
Bukser
Vælg en model med plads nok til at bære lange underbukser indenunder. Vindtæthed er en god idé, så du ikke får blæst al varmen bort. Overvej, om du gerne vil have forstærkninger på knæ og bag; det kan være en fordel, hvis du skal knæle ned for at lave mad eller sidde og holde pauser på en fugtig stub i skoven. Norrøna Svalbard HeavyDuty Pants er sågar vandtæt på bagdel og knæ, og Fjällräven Vidda Pro Trousers), et andet godt bud, der med sit høje indhold af bomuld ikke er så sart overfor bålgløder.
Basisudstyr
Rygsæk
Her skal du selvfølgelig satse på en med et solidt bæresystem, så det meste af belastningen placeres på hofterne. Vælg en stor en. Hvis du skal sove ude, er en rygsæk på under 60 liter næppe realistisk. Dit sovegrej fylder og vejer åbenlyst mere end om sommeren, og du skal have mere tøj med end ellers, så du kan pakke dig ekstra godt ind, når du står stille. Jo mere af dit grej, du kan få til at være nede i rygsækken og ikke udenpå desto bedre. Du bærer vægten bedre, jo tættere den er på kroppen, så vælg noget af det lette, hvis det skal spændes udenpå – f.eks dit liggeunderlag.
En rygsæk er som et par vandrestøvler; den skal sidde rigtigt, ellers gnaver den eller belaster din krop unødigt, frem for aflaster. Det er både vigtigt, at du finder en model og en størrelse, der passer til din ryg, men du skal også bruge lidt tid på at tilpasse den, så den sidder optimalt. Vi står klar til at hjælpe dig med valg og tilpasning i butikken. Kig på Osprey Ariel 65 & Aether 70, eller hvis du skal have lidt ekstra plads, kan du tjekke Osprey Xena og Xenith. Se udvalget af store rygsække her.
Sovepose
Vælg en godt varm sovepose. En dunsovepose er lækrest, fordi den ikke vejer og fylder lige så meget som en med fiberfyld. Dun er desværre også dyrere og mere sart, når det kommer til fugt, så hvis du skal sove ude under lidt primitive forhold (tarp eller under åben himmel), kan en fibersovepose være en god ide i stedet, hvis ikke du har et vandtæt soveposeovertræk. Hvis ikke, du har en vintersovepose, kan du kombinere to tyndere soveposer eller opgradere med en tyk lagenpose inde i soveposen. Hvis du er i tvivl, om du vil kunne holde varmen, anbefaler vi, at du tester det inden, du tager på tur. For det er svært at få en god nats søvn, hvis man ligger og fryser.
Til en dansk vinter skulle du kunne holde varmen i en Mountain Equipment Helium 800 dunsovepose eller en Mountain Equipment Glacier 700, hvis det skulle ske at blive meget koldt. Tjek altid vejrudsigten og dine overnatningsforhold, for at være sikker på, at din sovepose er varm nok.
Liggeunderlag
Vælg et tykt og velisoleret et af slagsen. Har du et tyndt oppusteligt underlag i forvejen, kan du opgradere med et skumunderlag under. Hvis du sover på jorden (enten i telt eller bivuak), kan det være en god ide at vælge en bred model. Både Plagimat Vinter og X er lette skumunderlag og godt brede, så du ikke fryser, hvis du kommer til at stikke en arm udenfor det oppustede underlag om natten. Vi anbefaler, at dit underlag har en R-værdi på 4, hvis du skal bruge det om vinteren. R-værdi er akkumulativ, så hvis du også har et skumunderlag, kan dets R-værdi tillægges det oppustelige. Hvis du foretrækker et selvoppusteligt underlag, har Mountain Equipment Glacier en god bredde og en R-værdi på 4.25. Af lettere alternativer findes de oppustelige underlag Therm-A-Rest Neoair Xtherm og Mountain Equipment Aerostat Down, der begge har en R-værdi over 5.
