Sådan plejer du G-1000


Tøj fra Fjällräven i G-1000, og dens mange varianter, er som regel tøj der bliver brugt udendørs i alle forhold, og derfor bliver det ofte beskidt. Det er heldigvis nemt at vaske; du skal nemlig bare følge vaskeanvisningen i tøjet. Oftest skal det i vaskemaskinen ved 30-40 grader (30, hvis du vil bruge mindre energi), og med almindeligt vaskemiddel, så det er jo ligetil.


G-1000 er et hårdført materiale, og dets tætte vævning gør det helt naturligt temmelig vindtæt (G-1000 Air undtaget). Ved at tilføre det Greenland Wax, lavet af en blanding af bivoks og paraffin, kan du gøre stoffet mere vindtæt, endnu mere slidstærkt og vandafvisende. Hvis du undlader at vokse, kan du derimod over tid sørge for, at materialet bliver lettere og mere luftigt.

Bemærk, at Greenland Wax gør stoffet vandafvisende, ikke vandtæt!

De fleste af vores produkter i G-1000 er vokset, når du køber dem, men efter nogle vaske og ved jævnlig brug, trænger voksen til at blive frisket op. Hvis du ved, at du skal et sted hen, hvor der sandsynligvis er vådt og blæsende, kan du være forudseende og give dit tøj et ekstra lag Greenland Wax. Områder som er mere udsat for elementerne eller megen slid som knæene, sædet, underdelen af bukserne, forsiden, hætten og den bageste kant på jakker, kan med fordel få noget ekstra voks

Bemærk, at det kun er G-1000 og lignende bomuldsblandingsprodukter, som kan vokses.