Primus Firestick Stove

Vejl. pris DKK 799,00
DKK 639,00
SparDKK 160,00
På lager
Varenummer:39897

Super kompakt og gas-effektiv letvægtsbrænder i et strømlinet design. Perfekt til at koge vand og til lettere madlavning på lange ture, som f.eks. Pacific Crest Trail, hvor vægt og volumen skal minimeres.

Primus Firestick Stove er designet ud fra et større studie, der havde til formål at nå frem til nogle idéer, der kunne udfordre den nuværende standard inden top-monterede brændere (når brænderen skrues oven på gasdåsen).

Med Firestick Stove har Primus forsøgt at lave en top-monteret brænder, der er så kompakt og let som muligt uden at gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet. Med en vægt på sølle 105 gram, en længde på 10,3 cm. og en bredde på 3,6 cm. i lukket tilstand, fylder Firestick Stove stort set intet i rygsækken og vægten vil heller ikke være til at mærke megen af. 

I praksis kan kommer minimalismen til udtryk på hvordan brænderen lukker sig sammen til en cylinder-form. Den strømlinede cylinderform gør, at der ikke er nogen dele, der stikker ud og gør den svær at pakke, som det ellers har været tilfældet med andre top-monterede brændere førhen. Sammenspillet med den kompakte størrelse, den lette vægt og den aflange cylinder form, gør brænderen utrolig let at pakke - ja, man kan næsten bare proppe den i lommen, så den hurtigt kan trækkes, når der skal koges vand til kaffen!

En af de andre udfordringer ved top-monterede brændere har altid været, at de er mere sårbare overfor vind end brændersystemer, som f.eks. stormkøkkenet fra Trangia eller WindBurner'en fra MSR. Men - det har Primus også tænkt med i Firestick'en. Selve brænderhovedet er formet så den skærmer af for vinden, mens de tre grydeholdere også giver  ekstra vindbeskyttelse, når de er foldet ud. Primus har designet brænderen således, at flammen er en smule smallere, hvilket gør den mere modstandsdygtig overfor vind og optimal til brug med mindre gryder.

Sidst, men ikke mindst, har Primus opdateret deres simrekontrol, der med en ny ventil giver endnu mere kontrol over blussets intensitet, hvilket gør madlavningen en del lettere. Der følger en ny piezo-tænder med, ligesom der følger en opbevaringspose med i uld, der også kan bruges til at beskytte fingrene, når der skal arbejdes med den varme gryde.

Et absolut gennemført stykke innovativt grej til de lange vandreture, såsom f.eks. Pacific Crest Trail, hvor vægt og fylde er afgørende faktorer. 



Nyhedsbrev
Tag nyhedsmailen fra Fjeld & Fritid med på farten. Tilmeld dig i dag og få et forspring på vores nyheder og særtilbud.