I 1978 lavede
Fjällräven den første Kånken rygsæk med et ønske om at de svenske skolebørn skulle have færre rygproblemer og begge hænder frie, når de var på eventyr efter skoletid. Kånken blev hurtigt populær i skolegården og der gik ikke længe, før Fjällräven's voksne kunder også tog rygsækken til sig.
I dag, 41 år senere, bliver den klassiske Kånken stadig lavet efter samme opskrift og der er kommet mange varianter til.
Kånken fås i små og store udgaver, med computerrum, i mange farver, mønstre og genbrugsmaterialer, alt sammen i samme stil som originalen.