Rab Men's Solar Ultra 1 er den letteste sovepose i Solar Ultra-serien fra Rab, som er deres mest avancerede fibersoveposer. Ydermaterialet og Stratus-fiberisoleringen er lavet af materialer, der kan genanvendes, og TILT (Thermo Ionic Lining Technology) sørger for ekstra varme ved at reflektere kropsvarmen tilbage i soveposen. Soveposen har en mumieform for at optimere varmeegenskaberne og reducere vægten, og en tætsiddende hætte og isolerede draft tubes omkring lynlåsene holder varmen inde. Med en komforttemperatur på 6°C (dametemperatur) og en komfortgrænse på 1°C (herretemperatur) kan den bruges til alt fra forårs- og efterårsture herhjemme til kølige fjeldture om sommeren. Den er perfekt til vandrere, der ønsker en let og kompakt sovepose.