Sådan plejer du dit drikkesystem


Hvis et drikkesystem ikke vedligeholdes ordentligt, risikerer du, at der vokser bakterier i det. Det kan nemt undgås ved at rengøre det og opbevare det ordentligt efter brug.

Et godt trick er at opbevare sit drikkesystem i fryseren, når man ikke bruger det. På den måde minimerer du risikoen for bakterievækst. Skyl det gerne igennem med lidt vand, inden du putter det i fryseren og inden du skal bruge det.

Vil du gerne rengøre dit drikkesystem grundigt, er det også nemt. Du kan købe rensesæt med børster, ophæng og tabletter, der er designet til at rengøre drikkesystemer. Adskil gerne drikkesystemet så meget som muligt og husk, hvordan du samler det igen. Som regel er det ligetil. Husk at skylle godt efter med vand, så der ikke sidder sæberester i små dele af mundstykket eller i slangen.