Skrevet af Bart Jordans
Juli 2019; så er jeg på vej afsted igen for at guide de 3 næste grupper ud af mine i alt 9 grupper i år. Jeg er så heldig at have et meget fleksibelt job i Fjeld&Fritid, der gør at jeg kan have så mange guidede ture ved siden af. I år har jeg ture til Marokko, Kilimanjaro, Nepal, 2 ture i Pakistan, Tajikistan, Nepal, Bhutan og Nepal igen. Lige nu er kursen sat mod Pakistan og Tajikistan, hvor jeg skal guide blandede grupper fra England og andre engelsktalende lande.
De typiske forberedelser til sådan en tur er bl.a. at ordne visum, flybilletter, vacciner, pakke og sige farvel til børnene, familie og venner – når det er klaret, er jeg klar til at tage afsted. Jeg kommer i form i løbet af turen, ligesom jeg også regner med at løbe ind i et par omgange dårlig mave i de lande, hvor jeg rejser!
Det er altid spændende at skulle til Pakistan – det er et sikkert land at rejse i, selv om mange udenrigsministerier verden over fraråder at rejse i visse dele af landet. Jeg har guidet i Pakistan i mange år, og har altid følt mig tryg.
Pakistan byder på fem af de 14 bjerge i verden, der er over 8000m; K2 på 8611m, Broad Peak på 8051m, Gasherbrum I på 8080m, Gasherbrum II på 8035m og Nanga Parbat på 8126m. I år skal jeg guide to grupper til K2 Basecamp. Den overvejende del af trekket dertil er på og ved siden af den 65 km lange Baltoro gletscher, hvorfra man får overvældende udsigter til nogle af mest kendte Rock Towers, som bl.a. Trango Towers på 6286m, Paju Peak på 6660m og andre sneklædte toppe lige under 8000m som bl.a. Masherbrum på 7821m eller Gasherbrum IV på 7925m. Dag efter dag bliver landskabet og udsigten mere og mere imponerende.
Halvvejs gennem turen når vi til et sted, der hedder Concordia, hvor flere gletschere mødes. Herfra kan man se K2, Broad Peak og Gasherbrum II, Gasherbrum I – der også kaldes Hidden Peak – kan ikke ses herfra, men først efter to dages trekking mere. Nanga Parbat, det sidste 8000m bjerg i Pakistan, kan ses fra flyet eller på køreturen til starten af trekket i byen Skardu.
Nogle af de udfordringer trekking i Pakistan byder på, er hede, ingen skygge, nogle gange tvivlsom vandkvalitet og at underlaget er hårdt jeg har næsten slidt et par vandrestøvler op på to ture til K2!. Temperaturen kan komme op på over 35 grader i løbet af dagen. Karakoram, som bjergkæden hedder, er en bjergørken og derfor er skygge og træer sjældne. Drikkevandet ser ofte grumset ud pga sedimenter fra gletscheren som fint sand og mineraler, men smagen er normal. Fordi det er så varmt, bruger jeg et drikkesystem i stedet for en flaske. Jeg får drukket meget mere, når jeg bruger drikkesystemet, end hvis jeg drak af en flaske.
Jeg elsker at gå med paraply i Karakoram. Og kunne ikke gå turen uden vandrestave. For det meste går jeg bare med en, men de dage hvor vi går meget ned ad, går jeg med to.
Fordi det blæser meget, og der er fint sand i lejren, er det nødvendigt med drybags på denne tur så man kan passe på sit grej.
At være bjergguide er et drømmejob, når alt går godt! Udgangspunktet er altid godt; en gruppe spændte gæster, der venter på dig i starten af deres ferie, som de har set frem til og måske endda sparet op til i lang tid. Du viser dem steder, som de ikke kender og deler deres entusiasme og glæde over stederne, som de besøger.
Man bør altid forberede sig på den vandretur, man har booket og være forberedt på de udfordringer, der kan opstå undervejs. Samtidigt er det vigtigt at kende sig selv godt nok til at vide, om man kan klare dem eller ej. Det er her, tingene kan gå helt galt og hvor guiden kan blive nødt til at tage upopulære beslutninger som f.eks. at bede en gæst om at vende om. Men inden den endelige beslutning tages, taler og diskuterer man som guide med gæsten for at prøve at overtale ham/hende til at fortsætte. Tålmodighed er en vigtig del af jobbet og det at lære sine gæster at kende, så hurtigt som muligt, hjælper med at forstå dem. At håndtere klager kræver en vis portion diplomati.
Men når alt kommer til alt, er det meget tilfredsstillende at tage folk med til afsides kroge af verdenen og dele fantastiske udsigter med dem. Jeg bliver altid glad, når gæsterne siger ”tak for en fed tur!”.
