Fodtøj og sokker
Det starter med fødderne. Både på tur og i hverdagen er det vigtigt med fodtøj, der passer til netop dine fødder og de aktiviteter, du giver dig i kast med. I Fjeld & Fritid fører vi derfor Danmarks største udvalg af sko og støvler fra de tyske fodtøjs-specialister
Meindl samt et stort udvalg af Teva-sandaler.
Vores Teva-butik på Frederiksborggade byder hvert forår og sommer på et kæmpe udvalg af vandre- og hverdagssandaler. Her kan du også få råd og vejledning af vores personale.
Godt fodtøj er selvfølgelig intet uden de rigtige sokker, derfor fører vi et stort udvalg fra
Bridgedale. Alt efter behov og klima kan du vælge de lette sokker til vandring i varmt klima, de lidt tykkere sokker - med et højere uldindhold - til ture, hvor det bliver lidt koldere, og hvor du måske har brug for mere støtte om foden.
Læse mere her
Ja, det er en jungle. Og med god grund. Der er mange af vores kunder, som bemærker, at de får flere forskellige ting at vide, når de beder om råd til at vælge fodtøj. Dette betyder ikke nødvendigvis at der er nogen der har sagt noget forkert. Det råd man får det ene sted, kan godt være helt rigtigt for den som giver rådet. Problemet er bare, at rådene ikke kan videregives til andre uden forbehold.
Hvis der er noget sted det er vigtigt at gøre sig sine egne erfaringer, så er det ved valg af fodtøj. Når man prøver vandrestøvler, så er det vigtigt at huske at de skal sidde tættere end almindeligt fodtøj. Foden skal kunne holdes fast og stabilt inden i støvlen. Så er der mindre chance for at vride om, hvis man kommer ud af balance.
Sko kan også bruges på tur, men vær opmærksom på at de ofte er langt blødere end støvler, og derfor ikke aflaster fødderne lige så meget. Men bliver mere træt i fødderne, hvis man går langt.
Når du vælger sokker, så tænk på at en tyk sok give god beskyttelse af fødderne, og fordeler trykket fra snører, så støvlen kan strammes godt til uden gener. Desuden kan en tyk sok transportere mere sved væk fra foden, end en tyndere sok.
Der er meget at overveje, når man vælger fodtøj. Først og sidst er det dog vigtigt at prøve fodtøjet. Derfor kan du altid tage dine nye støvler eller sko med hjem, og prøve dem indendørs. Hav dem på i et par timer. Gå rundt med dem indenfor, og hvis du ikke er tilfreds med fornemmelsen, så kan du stadig godt komme tilbage med dem, og få dine penge tilbage - husk din bon. Og vi er altid klar til at fortælle vores egen version af historien om, hvordan man vælger fodtøj. Men i sidste ende er det din egen erfaring, som hjælper dig mest, og dig selv, der skal træffe valget om hvad der er det rigtige.